Varroabehandling af aflægger i overvintringskasse

En familie kan se stor og sund ud hele sommeren, og alligevel dø i løbet af vinteren pga. varroa!

Hvorfor klare den sig fint gennem sommeren (ingen varroa set ved droneudskæring, ingen deformevinger er set i familien) men den kan dør i løbet af vinteren?

varroabelastning

 

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator

 

 

 

Når jeg finder:
Flere æg i yngelcellerne!
snelgrove L E Snelgrove


For erfarne biavlere:
Oldroyd fandt i 1994, at arbejderbier kunne både lægge ubefrugtede æg og tilsætte et feromon, der forhindrede arbejderbierne i at fjerne æggene fra cellerne!  Han kaldte dette fænomen og "anarkistisk opførsel"!
Anarkistisk opførsel er tidligere brugt om f.eks. den måde myre lever på, som er blevet kaldt "anarkistisk socialisme", hvor hvert individ instinktivt gør det han/hun skal for koloniens overlevelse, uden at der er nogen der vejleder, kontrollerer eller dirigerer arbejdet!  
Oldroyd brugte "anarkistik" i den betydning, at arbejderbien prøver på at supplere dronningen (den evt. manglende dronning), for at forsøge at videregive koloniens gener!

Forskere har efterfølgende forsøgt at finde det gen, der styre om en arbejderbi udvikler sine æggestokke, og det er lykkedes at finde et gen (kaldes "Anarki"), som sørger for at producere det protein, der deaktivere udviklingen af arbejderbiernes æggestokke, så de ikke udvikler sig!
Dronningen og arbejderbierne har de samme kromosomer, dvs. de samme gener, men nogle gener der er aktive og nogle der er hvilende, og genet "Anarki" er ikke aktiveret hos dronninger! Man har oven i købet kunne vise, at "Anarki" genet hos arbejderbier er påvirkelig af tilstedeværelsen af en dronning.  Hvis der er en dronning i kolonien, vil dronningeferomonet aktivere arbejderbiernes "anarki" gen, så det producere det protein, der forhindre at arbejderbien kan udvikle sine æggestokke! 

Undtagelsen: Apis millifere capensis!
Vi tænker at der er naturlove, og det er der, men der er også ind imellem undtagelser fra disse!
Cap bien, der lever på sydspidsen af Afrika, er en sådan undtagelse!  Hvis dronningen mistes i kolonien, kan arbejderbierne udvikle deres æggestokke og lægge diploide æg, dvs. æg med lige så mange kromosomer, som hvis ægget var befrugtet, og ægget kan udvikle sig til en dronning!
Det er en overlevelsesstrategi for Cap familien, nødvendig fordi det blæser meget på Afrikas horn, og dronninger går ofte tabt under parringsudflugten, så hvis ikke CAP arbejderbien havde udviklen denne evne til at lægge diploide æg, ville denne type bier sandsynligvis være uddød!    

Men det er en egenskab som har bivirkninger!  Der sker ikke nogen fornyelse af generne i kolonien, (ingen blanding af gener mellem dronningen og droner fra andre kolonier!) og det vil svække koloniernes overlevelseschancer (udviklingsmuligheder). 
Det skønnes, at da biavlere flyttede Cap bier ind i området hvor den afrikanske bi fandtes naturligt, døde 100.000 kolonier af Apis mellifera scutellata om året!  
Man formoder at Cap arbejderbier ved fejlflyvning kom ind i kolonier af afrikanske bier, dræbte dronningen, udskilte dronningeferomon, og begyndte at lægge diploide æg  der udviklede sig til dronninger, og på den måde blev de afrikanske bier udslettet! 

Hvordan fjerne man æglæggende arbejderbier?  Det har Snelgrove for mange år siden forklaret i sin bog "The Introduction of Queee Bees".
Han fortæller at det er stort set umuligt ag tilsætte en dronning til en koloni med en æglæggende arbejderbi, kolonien vil dræbe den introducerede dronning.
Han fortæller også at bierne ikke vil lave en ny dronning, hvis man tilsætter en yngeltavle med æg, hvis der går en æglæggende arbejderbi!
Hvis man alligevel vil gøre forsøget skal man sætte en tavle med uforseglet yngel ned til familien.  Efter 3 dage skal man så tilsætte en god befrugtet dronning i bur, uden at fjerne klappen. Efter endun tre dage kan man fjerne klappen, så dronningen kan blive ædt ud.
Snelgrove anbefaler ikke metoden, da han mener det er nemmere og sikrere at lave en ny aflægger i stedet!
 


 

For 2-3. års biavlere:
ovarier
Æggestokkene hos en æglæggende arbejderbi er ca. 1/10 af størrelsen sammenlignet med æggestokkene hos en dronning!

Det er ikke usædvanligt at der i en koloni er en eller flere arbejderbier (ca. 1 % af arbejderbierne) der på trods af at leve i en dronningeret familie, med masser af dronningeferomon, alligevel har udviklet deres æggestokke (ovarier) så de kan lægge æg.
Man kan opleve det f.eks. over dronningegitteret, hvor det kan forekomme at der er æg, selv om dronningen er på plads under dronningegitteret.
Æggene er naturligvis ubefrugtede, og hvis de for lov til at blive udviklet, vil der komme nogle sølle droner ud af det, dronerne vil ofte være mindre end normalt!
Men oftest vil arbejderbierne fjerne (æde) arbejderbi æggene (worker policing =arbejder politirazzia).
Arbejderbierne kan lugte sig frem til at det ikke er dronningeæg, og derfor fjerne de dem!

Oldroyd (1994) har beskrevet en koloni, hvor bierne havde bygget droneceller over dronningegitteret, og lagt æg i disse. Der var ingen arbejderyngel over gitteret!
Oldroyd fik DNA analyseret æggene, og det viste sig, at de ikke kom fra dronningen undergitteret men fra en æglæggende arbejderbi!  
Oldroyd konkluderede, at ikke blot havde en arbejderbi udviklet sine æggestokke, så hun kunne lægge æg, men hun kunne også tilsætte æggene et feromon, som forhindrede andre bier i at fjerne æggene! 
 
 


 

 

For 1. års biavlere:
arbejderæg 
Mange æg i yngelcellerne!


Der er to muligheder:
1) En ung dronning, der endnu ikke har helt styr på æglægningen (ikke ualmindeligt at finde de første dage den unge dronning starter sin æglægning).
Du ser ikke i dette samtidig en masse droneyngel (hvis du gør det, tyder det på løsning nr. 2.)


2) En dronningeløs familie (har været uden dronning i mindst 3-4 uger), hvilket har fået en eller flere arbejderbier til at at udvikle sine æggestokke, og herefter er den/de begyndt at lægge æg.   Den æglæggende arbejderbi har ikke så lang en bagkrop, og derfor kan hun ikke placere ægget i bunden af yngelcellen, men sætter dem på cellevæggene.   Den æglæggende arbejderbi kan heller ikke begrænse sig, og kun lægge et æg i hver celler, hun placerer 3-15 æg i hver celle.

Kan det være en dronning der er løbet tør for sædceller?
Nej, for så vil du se: a) Mange droneceller, og b) kun et æg i hver celle, som er placeret fint i bunden af yngelcellen! 

Hvad skal du gøre hvis du finder flere æg i cellerne?
1) Hvis det er en æglæggende arbejderbi, kan du ikke finde hende! (Hun ligner alle de andre arbejderbier, og kan ikke fanges i et dronningegitter)
2) Du kan ikke tilsætte en ny dronning til familien, for bierne vil slå den nye dronning ihjel!
3) Familien er fortabt! Den vil gå til grunde i løbet af 2-6 måneder. Når der kun er droner tilbage, og alle arbejderbierne er døde!)
4) Det bedste du kan gøre, er at tømme stadet for bier en solskinsdag, og fjerne (nedlægge) stadet, så vil mange af bierne tigge sig ind i andre kolonier i nærheden.

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Differentieret Biundervisning

 

 

 

Når jeg finder:"Flere æg i yngelcellerne!"

For 2-3. års biavlere:

ovarier
Æggestokkene hos en æglæggende arbejderbi er ca. 1/10 af størrelsen sammenlignet med æggestokkene hos en dronning!

Det er ikke usædvanligt at der i en koloni er en eller flere arbejderbier (ca. 1 % af arbejderbierne) der på trods af at leve i en dronningeret familie, med masser af dronningeferomon, alligevel har udviklet deres æggestokke (ovarier) så de kan lægge æg.
Man kan opleve det f.eks. over dronningegitteret, hvor det kan forekomme at der er æg, selv om dronningen er på plads under dronningegitteret.
Æggene er naturligvis ubefrugtede, og hvis de for lov til at blive udviklet, vil der komme nogle sølle droner ud af det, dronerne vil ofte være mindre end normalt!
Men oftest vil arbejderbierne fjerne (æde) arbejderbi æggene (worker policing =arbejder politirazzia). 
Arbejderbierne kan lugte sig frem til at det ikke er dronningeæg, og derfor fjerne de dem!

Oldroyd (1994) har beskrevet en koloni, hvor bierne havde bygget droneceller over dronningegitteret, og lagt æg i disse. Der var ingen arbejderyngel over gitteret!
Oldroyd fik DNA analyseret æggene, og det viste sig, at de ikke kom fra dronningen undergitteret men fra en æglæggende arbejderbi!  
Oldroyd konkluderede, at ikke blot havde en arbejderbi udviklet sine æggestokke, så hun kunne lægge æg, men hun kunne også tilsætte æggene et feromon, som forhindrede andre bier i at fjerne æggene! 
 
 


For 1. års biavlere:
arbejderæg 
Mange æg i yngelcellerne!


Der er to muligheder:
1) En ung dronning, der endnu ikke har helt styr på æglægningen (ikke ualmindeligt at finde de første dage den unge dronning starter sin æglægning).
Du ser ikke i dette samtidig en masse droneyngel (hvis du gør det, tyder det på løsning nr. 2.)


2) En dronningeløs familie (har været uden dronning i mindst 3-4 uger), hvilket har fået en eller flere arbejderbier til at at udvikle sine æggestokke, og herefter er den/de begyndt at lægge æg.   Den æglæggende arbejderbi har ikke så lang en bagkrop, og derfor kan hun ikke placere ægget i bunden af yngelcellen, men sætter dem på cellevæggene.   Den æglæggende arbejderbi kan heller ikke begrænse sig, og kun lægge et æg i hver celler, hun placerer 3-15 æg i hver celle.

Kan det være en dronning der er løbet tør for sædceller?
Nej, for så vil du se: a) Mange droneceller, og b) kun et æg i hver celle, som er placeret fint i bunden af yngelcellen! 

Hvad skal du gøre hvis du finder flere æg i cellerne?
1) Hvis det er en æglæggende arbejderbi, kan du ikke finde hende! (Hun ligner alle de andre arbejderbier, og kan ikke fanges i et dronningegitter)
2) Du kan ikke tilsætte en ny dronning til familien, for bierne vil slå den nye dronning ihjel!
3) Familien er fortabt! Den vil gå til grunde i løbet af 2-6 måneder. Når der kun er droner tilbage, og alle arbejderbierne er døde!)
4) Det bedste du kan gøre, er at tømme stadet for bier en solskinsdag, og fjerne (nedlægge) stadet, så vil mange af bierne tigge sig ind i andre kolonier i nærheden.

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Differentieret Biundervisning

 

 

 

Når jeg finder:Flere æg i cellerne!
For 1. års biavlere:

arbejderæg  mange æg
Mange æg i yngelcellerne!


Der er to muligheder:
1) En ung dronning, der endnu ikke har helt styr på æglægningen (ikke ualmindeligt at finde de første dage den unge dronning starter sin æglægning).
Du ser ikke i dette samtidig en masse droneyngel (hvis du gør det, tyder det på løsning nr. 2.)


2) En dronningeløs familie (har været uden dronning i mindst 3-4 uger), hvilket har fået en eller flere arbejderbier til at at udvikle sine æggestokke, og herefter er den/de begyndt at lægge æg.   Den æglæggende arbejderbi har ikke så lang en bagkrop, og derfor kan hun ikke placere ægget i bunden af yngelcellen, men sætter dem på cellevæggene.   Den æglæggende arbejderbi kan heller ikke begrænse sig, og kun lægge et æg i hver celler, hun placerer 3-15 æg i hver celle.

Kan det være en dronning der er løbet tør for sædceller?
Nej, for så vil du se: a) Mange droneceller, og b) kun et æg i hver celle, som er placeret fint i bunden af yngelcellen! 

Hvad skal du gøre hvis du finder flere æg i cellerne?
1) Hvis det er en æglæggende arbejderbi, kan du ikke finde hende! (Hun ligner alle de andre arbejderbier, og kan ikke fanges i et dronningegitter)
2) Du kan ikke tilsætte en ny dronning til familien, for bierne vil slå den nye dronning ihjel!
3) Familien er fortabt! Den vil gå til grunde i løbet af 2-6 måneder. Når der kun er droner tilbage, og alle arbejderbierne er døde!)
4) Det bedste du kan gøre, er at tømme stadet for bier en solskinsdag, og fjerne (nedlægge) stadet, så vil mange af bierne tigge sig ind i andre kolonier i nærheden.

 

JanSaether

 

Hilsen Jan Sæther
Differentieret Biundervisning

 

 

 

 

Varroabehandling af aflægger i overvintringskasse
overvintringskasse

VARROABEHANDLING AF AFLÆGGERE I OVERVINTRINGSKASSER!

Det er ikke sikkert i alle sammen har hørt den diskussion vi har haft på bimøderne om myresyrebehandling af aflæggere i overvintringskasser med seks tavler!

Man skal IKKE myresyrebehandle familien i overvintringskasserne, fordi flyvesprækken er for lille, og dampkoncentrationen derfor bliver for høj, og for mange bier dør af behandlingen!

Hvad gør man så? Aflæggere kan være lige så hårdt belastede af varroa som andre familier!

Den dyreste løsning:

apiguardApiguard, dåser med en gel der indeholder Thymol!
Man åbner en dåse og sætter den oven på tavlerne og lader den sidde en uge, herefter skifter man dåsen ud med en ny dåse som ligeledes skal sidde en uge. Det er vigtigt der i 14 dage konstant er thymol i stadet, så alle varroa der de næste 14 dage kommer ud af forseglingen bliver udsat for thymolen.
Behandlingspris 50 kr pr. familie.

Den dyre løsning:
binen wohl Bienen Wohl 350 kr pr. liter, og sprøjt 5-6 ml opløsing (3,5 % oxalsyre) i hver bigade (mellemrummene mellem tavlerne). (35 ml per gang).
Da det er en oxlsyreopløsning med bl.a. thymol (virker den ikke på varroa inde bag de forseglede celler) derfor skal der behandles 3 gange med 6 dages mellemrum (ialt 105 ml Bienen Wohl), så alle varroa der kommer ud af cellerne i løbet af de tre uger bliver "ramt" af oxalsyreopløsningen! 
Behandlingspris ca. 35 kr. pr familie.

Den billige løsning:
oxalsyreOxalsyre (fås bl.a. i Matas 180 g til 40 kr). 
Lav en blanding på 3,2% oxalsyreopløsning: 75 g oxalsyrekrystaller, 1 l destilleret vand og 1 kg sukker.
Blandingen skal være ca. 25 C varm, når den bruges. 
Dryp 3 ml. pr. tavlegade med bier 3 gange hver 6. dag. Ialt 63 ml oxsalsyreblanding).
Behandlingspris ca. 1,50 kr pr. familie.

 
 

 

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator

 

 

 

Orientering om Gormanston sommerskole 2016.

gormanston2 gormanston
{youtube}eV7pQmLG_1o{/youtube}
Video (9 min.)  

Vi du give dig selv en stor oplevelse, så deltag i næste års sommerskole i Irland, den sidste uge i juli 2017

 

 

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator

 

 

 

Mimøde 10. aug. 2016
Bierne her og nu!
Peter H Sørensen

{youtube}D8OjxmQHHck{/youtube}

Video (47 min.)  
Når du her set viden har du hørt om:
Hvordan du skal fodre!
Hvordan du skal varroabehandle produktiopnsfamilier og aflæggere!
Der refereres til en undersøgelse om eddekesyre og foder: bifv.dk/wp-content/uploads/2014/08/sukkeropløsning_671.pdf

 

 

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator

 

 

 

Besøg i Trines bigård 10. aug. 2016

trine
{youtube}1fw4YZp9aSI{/youtube}

Video (6 min.)  
Når du her set viden har du hørt om at Trine:
Har haft problemer med at finde dronningen.
Har kun 3 tavler honning i kassen.

Hvad hun skal gøre med en aflægger med en uparret dronning, og hvor kolonien nu har lavet dronningeceller!
Hvad hun skal gøre, hvis der er en uparret dronning i kolonien i midt i august.
Hvordan man sier en koloni for at finde en ubefrugtet dronning.

 

 

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator

 

 

 

Besøg i Jans bigård 10. aug. 2016

Jan
{youtube}8vHaMS7xfcg{/youtube}
Beklager den dårlige lyd (jeg havde ikke fået mikrofon på!)

Video (13 min.)  

Når du har set videoen ved du :
Når bierne selv bygge tavlerne ud (ikke bygger ud fra en kunsttavle), laver de mange dronetavler.
Når bierne bygger meget voks, får man ikke så meget honning, fordi når bierne producerer 1 kg voks "forbruger" de, hvad der svare til 8 kg. honning.
Det er vigtigt at undersøge, hvor mange varroa man har i sine kolonier, og det gøres lettest ved at indsætte varroaindskud under tavlerne.
Hvis der falder 1-2 varroa ned pr. døgn, er det fint, hvis der falder 3 eller flere varroa ned pr. døgn bør man behandle for varroa.
På Gormanston blev fremlagt en stor undersøgelse som viste, at der er mange fordele ved IPM (Integrated Pest Manegement), (At behandler mod varroa, hvis der er for mange varroa i kolonien, MEN ikke behandle kolonien, hvis der ikke er mange varroa). Varroabehandling af en familie med kun få varroa er en stressfaktor som er unødvendig! Ingen eller ineffektiv varroabehandling af en familie hvor der er mange varroa, kan koste dyrt! 
Bier der står i aflæggermagasiner skal ikke myresyrebehandles, da koncentrationen af myresyre bliver for høj (den lille flyvesprække), men kolonien skal behandles med fx. Thymol eller Bienen Wohl da de ofte har mane varroa!
Nasenheider Proff er en mere skånsom myresyrebehandling end: 1) fri myresyre, 2) Kræmerplader, 2) Alm. Naisenheider fordamper.
Problemet med myresyrebehandling er at det er hårdt for familien.  Yngel dør! Bier dør! Men vigtigst af alt, det er så hård en behandling, at dronningen ofte går ud af æglægning i en til to uger efter en behandling!

Du kan se en video om den referede undersøgelse angående IPM på: Klik

 

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator

 

 

 

Controlling Varroa.
Forkortet udgave for ikke medlemmer/støttemedlemmer
Vi ville gerne give dig afgang til hele foredraget, men der skal være forskel på det tilbud vi giver "gratister" og dem støtter Moesbi ved at betale 110 kr.
Det er jeg sikker på du som ikke er medlem, også synes er fair!
Hvis du er glad for at moesbi "gør noget for dig", så giv os et "like" på facebook, når du har set den lille stump video! 
Vil du være støttemedlem af moesbi så Mobil Pay 110 kr til: 4051 0099 og skriv din e-mail adr. så får du hurtigt adgang til "hele pakken"!


varroa ellis varroa 3 varroa 4 v/ Jamie Ellis

{youtube}Lrpd8NFC00A{/youtube}

Video (3 min.)  
Hvis du ser hele videoen, finder du af at:

Når du har set HELE videoen, ved du at:
Varroa findes overalt, bortset fra i Australien og midt i Afrika.
Varroa har to udviklingstrin, det phoretiske stadie, hvor den sidder på de voksne bier, og det reproduktive stadie hvor den er nede i yngelcellen, og deler sig.
Varroa er aldrig set i dronningeceller, og foretrækker droneyngelceller, men er også i arbejderyngelceller.
70 % at samtlige varroa i kolonien er nede i yngelcellerne.
I USA bruges tre forskellige typer pesticider af erhvervsbiavler, Fluvalinate (Apistan), Cumophos (Check mite) samt Amitrax (Apivar).
Hobbybiavlere i USA bruger thymol, myresyre og oxalsyre.
Antallet af varroa kan fordobles 40-50 gange pr. år hvis ikke biavleren "gør noget"
Bierne er blevet mere følsomme (sårbare) for varroa de sidste 20 år.
Det kan lade sig gøre at krydse sig frem til varroatolerante bidronninger, men så snart kolonien laver en ny dronning som bliver parret med "fremmede" droner, mistes tolerancen igen!
Den mest effektive måde at få et indtryk af varraobelastningen er ved at indsætte varroaindskud og tælle nedfald pr dag.  Er midenedfaldet større end 3 mider pr. dag, skal man behandle kolonien.
Hvis man har netbund i stadet reduceres varroa med 40-50 %, da varroa falder ud af stadet.
Ved et stort og grundigt forsøg gennem to år, fandt man at kolonier, der blev behandlet med pesticid to gange årligt, havde langt hyppigere vinterdødelighed end ubehandlede. Den laveste vinterdødelighed i løbet af to år havde kolonier der kun blev behandlet, når det var nødvendigt!
Ved ovenstående forsøg fandt man også, at kolonier der KUN blev behandlet, når det var nødvendigt, hentede dobbelt så meget honning, i forhold til de kolonier der rutinemæssigt blev behandlet to gange årligt med pesticid!
90-95 % af alt yngel i en koloni er arbejderyngel, derfor er dronefraskæring ikke særlig effektiv!
Der er ikke set varroatolerance mod thymol endnu, men hvis thymol blev brugt af rigtig mange biavlere, vil der sandsynligvis også opstå varroatolerance over for dette middel.

Samt meget mere!!!!

Få alle fordelene
Hvis du ikke allerede er medlem eller støttemedlem af Moesbi Biselskab, så meld dig ind og få alle fordelene ved at blive holdt orienteret om, hvad der sker inden for biavl!

Indbetal 110 kr. på Mobil Pay: 4051 0099 eller mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator


 

 

 

  • Begynderkursus i Biavl.

    Vi afholder været år begynderkursus over 4 mødeaftner i marts/april. Alle kursister har efterfølgende mulighed for at få en mentor og hjælp til opstart af egen biavl. Læse mere om vores kursus og tilmelding - HER

     
  • En prik på kortet...
    en prik på kortet
    Kontakt os! og køb medlemskab: Moesgård Biselskab for holistisk biavl

     

     
  • Danmarks Biavlerforening
    Gå på opdagelse - klik her

    guldetiket 

     
  • Odder & Omegns
    Biavlerforening
    Besøg vore gode venner i syd
    - klik her
    3 1a vintergaek 0448

     
JSN Mico is designed by JoomlaShine.com