Varroabehandling af aflægger i overvintringskasse
overvintringskasse

VARROABEHANDLING AF AFLÆGGERE I OVERVINTRINGSKASSER!

Det er ikke sikkert i alle sammen har hørt den diskussion vi har haft på bimøderne om myresyrebehandling af aflæggere i overvintringskasser med seks tavler!

Man skal IKKE myresyrebehandle familien i overvintringskasserne, fordi flyvesprækken er for lille, og dampkoncentrationen derfor bliver for høj, og for mange bier dør af behandlingen!

Hvad gør man så? Aflæggere kan være lige så hårdt belastede af varroa som andre familier!

Den dyreste løsning:

apiguardApiguard, dåser med en gel der indeholder Thymol!
Man åbner en dåse og sætter den oven på tavlerne og lader den sidde en uge, herefter skifter man dåsen ud med en ny dåse som ligeledes skal sidde en uge. Det er vigtigt der i 14 dage konstant er thymol i stadet, så alle varroa der de næste 14 dage kommer ud af forseglingen bliver udsat for thymolen.
Behandlingspris 50 kr pr. familie.

Den dyre løsning:
binen wohl Bienen Wohl 350 kr pr. liter, og sprøjt 5-6 ml opløsing (3,5 % oxalsyre) i hver bigade (mellemrummene mellem tavlerne). (35 ml per gang).
Da det er en oxlsyreopløsning med bl.a. thymol (virker den ikke på varroa inde bag de forseglede celler) derfor skal der behandles 3 gange med 6 dages mellemrum (ialt 105 ml Bienen Wohl), så alle varroa der kommer ud af cellerne i løbet af de tre uger bliver "ramt" af oxalsyreopløsningen! 
Behandlingspris ca. 35 kr. pr familie.

Den billige løsning:
oxalsyreOxalsyre (fås bl.a. i Matas 180 g til 40 kr). 
Lav en blanding på 3,2% oxalsyreopløsning: 75 g oxalsyrekrystaller, 1 l destilleret vand og 1 kg sukker.
Blandingen skal være ca. 25 C varm, når den bruges. 
Dryp 3 ml. pr. tavlegade med bier 3 gange hver 6. dag. Ialt 63 ml oxsalsyreblanding).
Behandlingspris ca. 1,50 kr pr. familie.

 
 

 

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator

 

 

 

Når jeg finder:Flere æg i cellerne!
For 1. års biavlere:

arbejderæg  mange æg
Mange æg i yngelcellerne!


Der er to muligheder:
1) En ung dronning, der endnu ikke har helt styr på æglægningen (ikke ualmindeligt at finde de første dage den unge dronning starter sin æglægning).
Du ser ikke i dette samtidig en masse droneyngel (hvis du gør det, tyder det på løsning nr. 2.)


2) En dronningeløs familie (har været uden dronning i mindst 3-4 uger), hvilket har fået en eller flere arbejderbier til at at udvikle sine æggestokke, og herefter er den/de begyndt at lægge æg.   Den æglæggende arbejderbi har ikke så lang en bagkrop, og derfor kan hun ikke placere ægget i bunden af yngelcellen, men sætter dem på cellevæggene.   Den æglæggende arbejderbi kan heller ikke begrænse sig, og kun lægge et æg i hver celler, hun placerer 3-15 æg i hver celle.

Kan det være en dronning der er løbet tør for sædceller?
Nej, for så vil du se: a) Mange droneceller, og b) kun et æg i hver celle, som er placeret fint i bunden af yngelcellen! 

Hvad skal du gøre hvis du finder flere æg i cellerne?
1) Hvis det er en æglæggende arbejderbi, kan du ikke finde hende! (Hun ligner alle de andre arbejderbier, og kan ikke fanges i et dronningegitter)
2) Du kan ikke tilsætte en ny dronning til familien, for bierne vil slå den nye dronning ihjel!
3) Familien er fortabt! Den vil gå til grunde i løbet af 2-6 måneder. Når der kun er droner tilbage, og alle arbejderbierne er døde!)
4) Det bedste du kan gøre, er at tømme stadet for bier en solskinsdag, og fjerne (nedlægge) stadet, så vil mange af bierne tigge sig ind i andre kolonier i nærheden.

 

JanSaether

 

Hilsen Jan Sæther
Differentieret Biundervisning

 

 

 

 

Når jeg finder:
Flere æg i yngelcellerne!
snelgrove L E Snelgrove


For erfarne biavlere:
Oldroyd fandt i 1994, at arbejderbier kunne både lægge ubefrugtede æg og tilsætte et feromon, der forhindrede arbejderbierne i at fjerne æggene fra cellerne!  Han kaldte dette fænomen og "anarkistisk opførsel"!
Anarkistisk opførsel er tidligere brugt om f.eks. den måde myre lever på, som er blevet kaldt "anarkistisk socialisme", hvor hvert individ instinktivt gør det han/hun skal for koloniens overlevelse, uden at der er nogen der vejleder, kontrollerer eller dirigerer arbejdet!  
Oldroyd brugte "anarkistik" i den betydning, at arbejderbien prøver på at supplere dronningen (den evt. manglende dronning), for at forsøge at videregive koloniens gener!

Forskere har efterfølgende forsøgt at finde det gen, der styre om en arbejderbi udvikler sine æggestokke, og det er lykkedes at finde et gen (kaldes "Anarki"), som sørger for at producere det protein, der deaktivere udviklingen af arbejderbiernes æggestokke, så de ikke udvikler sig!
Dronningen og arbejderbierne har de samme kromosomer, dvs. de samme gener, men nogle gener der er aktive og nogle der er hvilende, og genet "Anarki" er ikke aktiveret hos dronninger! Man har oven i købet kunne vise, at "Anarki" genet hos arbejderbier er påvirkelig af tilstedeværelsen af en dronning.  Hvis der er en dronning i kolonien, vil dronningeferomonet aktivere arbejderbiernes "anarki" gen, så det producere det protein, der forhindre at arbejderbien kan udvikle sine æggestokke! 

Undtagelsen: Apis millifere capensis!
Vi tænker at der er naturlove, og det er der, men der er også ind imellem undtagelser fra disse!
Cap bien, der lever på sydspidsen af Afrika, er en sådan undtagelse!  Hvis dronningen mistes i kolonien, kan arbejderbierne udvikle deres æggestokke og lægge diploide æg, dvs. æg med lige så mange kromosomer, som hvis ægget var befrugtet, og ægget kan udvikle sig til en dronning!
Det er en overlevelsesstrategi for Cap familien, nødvendig fordi det blæser meget på Afrikas horn, og dronninger går ofte tabt under parringsudflugten, så hvis ikke CAP arbejderbien havde udviklen denne evne til at lægge diploide æg, ville denne type bier sandsynligvis være uddød!    

Men det er en egenskab som har bivirkninger!  Der sker ikke nogen fornyelse af generne i kolonien, (ingen blanding af gener mellem dronningen og droner fra andre kolonier!) og det vil svække koloniernes overlevelseschancer (udviklingsmuligheder). 
Det skønnes, at da biavlere flyttede Cap bier ind i området hvor den afrikanske bi fandtes naturligt, døde 100.000 kolonier af Apis mellifera scutellata om året!  
Man formoder at Cap arbejderbier ved fejlflyvning kom ind i kolonier af afrikanske bier, dræbte dronningen, udskilte dronningeferomon, og begyndte at lægge diploide æg  der udviklede sig til dronninger, og på den måde blev de afrikanske bier udslettet! 

Hvordan fjerne man æglæggende arbejderbier?  Det har Snelgrove for mange år siden forklaret i sin bog "The Introduction of Queee Bees".
Han fortæller at det er stort set umuligt ag tilsætte en dronning til en koloni med en æglæggende arbejderbi, kolonien vil dræbe den introducerede dronning.
Han fortæller også at bierne ikke vil lave en ny dronning, hvis man tilsætter en yngeltavle med æg, hvis der går en æglæggende arbejderbi!
Hvis man alligevel vil gøre forsøget skal man sætte en tavle med uforseglet yngel ned til familien.  Efter 3 dage skal man så tilsætte en god befrugtet dronning i bur, uden at fjerne klappen. Efter endun tre dage kan man fjerne klappen, så dronningen kan blive ædt ud.
Snelgrove anbefaler ikke metoden, da han mener det er nemmere og sikrere at lave en ny aflægger i stedet!
 


 

For 2-3. års biavlere:
ovarier
Æggestokkene hos en æglæggende arbejderbi er ca. 1/10 af størrelsen sammenlignet med æggestokkene hos en dronning!

Det er ikke usædvanligt at der i en koloni er en eller flere arbejderbier (ca. 1 % af arbejderbierne) der på trods af at leve i en dronningeret familie, med masser af dronningeferomon, alligevel har udviklet deres æggestokke (ovarier) så de kan lægge æg.
Man kan opleve det f.eks. over dronningegitteret, hvor det kan forekomme at der er æg, selv om dronningen er på plads under dronningegitteret.
Æggene er naturligvis ubefrugtede, og hvis de for lov til at blive udviklet, vil der komme nogle sølle droner ud af det, dronerne vil ofte være mindre end normalt!
Men oftest vil arbejderbierne fjerne (æde) arbejderbi æggene (worker policing =arbejder politirazzia).
Arbejderbierne kan lugte sig frem til at det ikke er dronningeæg, og derfor fjerne de dem!

Oldroyd (1994) har beskrevet en koloni, hvor bierne havde bygget droneceller over dronningegitteret, og lagt æg i disse. Der var ingen arbejderyngel over gitteret!
Oldroyd fik DNA analyseret æggene, og det viste sig, at de ikke kom fra dronningen undergitteret men fra en æglæggende arbejderbi!  
Oldroyd konkluderede, at ikke blot havde en arbejderbi udviklet sine æggestokke, så hun kunne lægge æg, men hun kunne også tilsætte æggene et feromon, som forhindrede andre bier i at fjerne æggene! 
 
 


 

 

For 1. års biavlere:
arbejderæg 
Mange æg i yngelcellerne!


Der er to muligheder:
1) En ung dronning, der endnu ikke har helt styr på æglægningen (ikke ualmindeligt at finde de første dage den unge dronning starter sin æglægning).
Du ser ikke i dette samtidig en masse droneyngel (hvis du gør det, tyder det på løsning nr. 2.)


2) En dronningeløs familie (har været uden dronning i mindst 3-4 uger), hvilket har fået en eller flere arbejderbier til at at udvikle sine æggestokke, og herefter er den/de begyndt at lægge æg.   Den æglæggende arbejderbi har ikke så lang en bagkrop, og derfor kan hun ikke placere ægget i bunden af yngelcellen, men sætter dem på cellevæggene.   Den æglæggende arbejderbi kan heller ikke begrænse sig, og kun lægge et æg i hver celler, hun placerer 3-15 æg i hver celle.

Kan det være en dronning der er løbet tør for sædceller?
Nej, for så vil du se: a) Mange droneceller, og b) kun et æg i hver celle, som er placeret fint i bunden af yngelcellen! 

Hvad skal du gøre hvis du finder flere æg i cellerne?
1) Hvis det er en æglæggende arbejderbi, kan du ikke finde hende! (Hun ligner alle de andre arbejderbier, og kan ikke fanges i et dronningegitter)
2) Du kan ikke tilsætte en ny dronning til familien, for bierne vil slå den nye dronning ihjel!
3) Familien er fortabt! Den vil gå til grunde i løbet af 2-6 måneder. Når der kun er droner tilbage, og alle arbejderbierne er døde!)
4) Det bedste du kan gøre, er at tømme stadet for bier en solskinsdag, og fjerne (nedlægge) stadet, så vil mange af bierne tigge sig ind i andre kolonier i nærheden.

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Differentieret Biundervisning

 

 

 

Når jeg finder:"Flere æg i yngelcellerne!"

For 2-3. års biavlere:

ovarier
Æggestokkene hos en æglæggende arbejderbi er ca. 1/10 af størrelsen sammenlignet med æggestokkene hos en dronning!

Det er ikke usædvanligt at der i en koloni er en eller flere arbejderbier (ca. 1 % af arbejderbierne) der på trods af at leve i en dronningeret familie, med masser af dronningeferomon, alligevel har udviklet deres æggestokke (ovarier) så de kan lægge æg.
Man kan opleve det f.eks. over dronningegitteret, hvor det kan forekomme at der er æg, selv om dronningen er på plads under dronningegitteret.
Æggene er naturligvis ubefrugtede, og hvis de for lov til at blive udviklet, vil der komme nogle sølle droner ud af det, dronerne vil ofte være mindre end normalt!
Men oftest vil arbejderbierne fjerne (æde) arbejderbi æggene (worker policing =arbejder politirazzia). 
Arbejderbierne kan lugte sig frem til at det ikke er dronningeæg, og derfor fjerne de dem!

Oldroyd (1994) har beskrevet en koloni, hvor bierne havde bygget droneceller over dronningegitteret, og lagt æg i disse. Der var ingen arbejderyngel over gitteret!
Oldroyd fik DNA analyseret æggene, og det viste sig, at de ikke kom fra dronningen undergitteret men fra en æglæggende arbejderbi!  
Oldroyd konkluderede, at ikke blot havde en arbejderbi udviklet sine æggestokke, så hun kunne lægge æg, men hun kunne også tilsætte æggene et feromon, som forhindrede andre bier i at fjerne æggene! 
 
 


For 1. års biavlere:
arbejderæg 
Mange æg i yngelcellerne!


Der er to muligheder:
1) En ung dronning, der endnu ikke har helt styr på æglægningen (ikke ualmindeligt at finde de første dage den unge dronning starter sin æglægning).
Du ser ikke i dette samtidig en masse droneyngel (hvis du gør det, tyder det på løsning nr. 2.)


2) En dronningeløs familie (har været uden dronning i mindst 3-4 uger), hvilket har fået en eller flere arbejderbier til at at udvikle sine æggestokke, og herefter er den/de begyndt at lægge æg.   Den æglæggende arbejderbi har ikke så lang en bagkrop, og derfor kan hun ikke placere ægget i bunden af yngelcellen, men sætter dem på cellevæggene.   Den æglæggende arbejderbi kan heller ikke begrænse sig, og kun lægge et æg i hver celler, hun placerer 3-15 æg i hver celle.

Kan det være en dronning der er løbet tør for sædceller?
Nej, for så vil du se: a) Mange droneceller, og b) kun et æg i hver celle, som er placeret fint i bunden af yngelcellen! 

Hvad skal du gøre hvis du finder flere æg i cellerne?
1) Hvis det er en æglæggende arbejderbi, kan du ikke finde hende! (Hun ligner alle de andre arbejderbier, og kan ikke fanges i et dronningegitter)
2) Du kan ikke tilsætte en ny dronning til familien, for bierne vil slå den nye dronning ihjel!
3) Familien er fortabt! Den vil gå til grunde i løbet af 2-6 måneder. Når der kun er droner tilbage, og alle arbejderbierne er døde!)
4) Det bedste du kan gøre, er at tømme stadet for bier en solskinsdag, og fjerne (nedlægge) stadet, så vil mange af bierne tigge sig ind i andre kolonier i nærheden.

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Differentieret Biundervisning

 

 

 

Varroabehandling af aflægger i overvintringskasse

En familie kan se stor og sund ud hele sommeren, og alligevel dø i løbet af vinteren pga. varroa!

Hvorfor klare den sig fint gennem sommeren (ingen varroa set ved droneudskæring, ingen deformevinger er set i familien) men den kan dør i løbet af vinteren?

varroabelastning

 

JanSaether

Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator

 

 

 

  • Begynderkursus i Biavl.

    Vi afholder været år begynderkursus over 4 mødeaftner i marts/april. Alle kursister har efterfølgende mulighed for at få en mentor og hjælp til opstart af egen biavl. Læse mere om vores kursus og tilmelding - HER

     
  • En prik på kortet...
    en prik på kortet
    Kontakt os! og køb medlemskab: Moesgård Biselskab for holistisk biavl

     

     
  • Danmarks Biavlerforening
    Gå på opdagelse - klik her

    guldetiket 

     
  • Odder & Omegns
    Biavlerforening
    Besøg vore gode venner i syd
    - klik her
    3 1a vintergaek 0448

     
JSN Mico template designed by JoomlaShine.com